Jobannonce: Koordinatorstilling til Skagen hjemme- og sygepleje

Frederikshavn Kommune

Koordinatorstilling til Skagen hjemme- og sygepleje

Skagen hjemmepleje søger en koordinator til fast stilling.

Dit daglige arbejde vil bestå i at disponere ruterne i dag, aften og nat, samt weekend og helligdage. Du vil blive den der ”samler trådene” i forhold til opgaver vedrørende borgerne og plejepersonalet i området. Dit arbejde vil primært bestå i administrative opgaver. Du vil indgå i et team på i alt to koordinatorer på fuld tid.

Vi tilbyder et spændende job i et dynamisk miljø, som kræver at man trives godt i en travl hverdag. Vi vægter et åbent og konstruktivt samarbejdsmiljø højt. Der bliver holdt ugentlige koordinatormøder, hvor der blandt andet bliver drøftet trivsel og arbejdsmiljø. Vi er en arbejdsplads, hvor der er fokus på, at der skal være en god balance mellem arbejde og fritid og hvor man tager hensyn til hinanden.