Jobannonce: Social- og sundhedsassistent, teamkoordinator

Halsnæs Kommune

Social- og sundhedsassistent, teamkoordinator

Melby

Er du SSA og har du flair for at skabe følgeskab og et godt overblik, er du måske den nye teamkoordinator på Solhjem?

Bag Præstegården i Melby ligger Plejehjemmet Solhjem, hvor vi tilbyder det gode liv med mulighed for en omsorgsfuld, tryg og aktiv hverdag for beboerne.

Vi søger 1 SSA-kollega, som vil være med til at videreudvikle Solhjem til et endnu bedre sted at bo og leve for beboerne, samt en attraktiv arbejdsplads, hvor alle medarbejdere bidrager til det gode arbejdsmiljø.

Du vil primært arbejde i dagtiden, men vil også i ny og næ blive bedt om at hjælpe på andre tidspunkter af døgnet. Her vil du være med til at planlægge og koordinere både på kort og lang sigt i samarbejde med anden teamkoordinator og øvrige kolleger.