Jobannonce: Praktisk assistent med interesse for og kendskab til plante- og kvægproduktion

Vestjysk Landboforening

Praktisk assistent med interesse for og kendskab til plante- og kvægproduktion

Ringkøbing

Ønsker du at blive en del af et dynamisk team med fart over feltet? Har du lyst til et job, der både foregår bag en pc og i marken? Så har vestjysk nu en ledig stilling som praktisk assistent. Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer, men tilpasses den rette kandidat.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Håndtering af prøver (vand, mælk, jord, korn, gylle og foder) – fra udtagning over indsendelse til afrapportering
  • Udarbejdelse og udsendelse af vores fagblad ”Marknyt”
  • Administrative kontoropgaver

Som medarbejder i vestjysk bliver du en del af et moderne rådgivermiljø, der går forrest i den digitale udvikling. Vores mål er altid at give den bedste rådgivning med kunden i centrum. Vi har ordnede arbejdsforhold, pensionsordning, kantineordning, fleksibel arbejdstid, en aktiv personaleforening m.m.