Jobannonce: Illernit søger en uddannet pædagog

Grønlands Selvstyre

Illernit søger en uddannet pædagog

Qeqertarsuaq

Brænder du for det socialfaglige arbejde i relation til familier, der har været udsat for vold, og har du en god forståelse for anerkendende relationspædagogik i praksis? Kan du metodisk og struktureret foretage observationer og kontrol samt har kendskab til behov i en socialfaglig kontekst? Så er Illernit krise- og behandlingscenter for voldsudsatte kvinder med børn måske attraktiv for dig.

Illernit er et landsdækkende krise- og behandlingscenter, som blev etableret i 2014 og er finansieret af Departementet for Sociale Anliggender og Justitsvæsen.

Det er målrettet til kvinder med børn, som har været udsat for psykisk/fysisk vold og har behov for at komme væk fra lokalsamfundet og dermed ikke kan profitere af et eventuelt lokalt krisecenter. Illernit består af 5 rækkehuse med plads til 4 familier og et administrations- og behandlingshus.

Grønlands Selvstyre