Jobannonce: Sygeplejersker søges til velfungerende stort sygeplejeteam i dagvagt med få aftenvagter

Ballerup Kommune

Sygeplejersker søges til velfungerende stort sygeplejeteam i dagvagt med få aftenvagter

Har du lyst til at udvikle sygeplejen i Hjemmeplejen i Ballerup Kommune – med tanke og fokus for rehabilitering?

Vi søger dygtige sygeplejersker til vores fælles sygeplejeteam på 35 fagligt dygtige og meget kompetente kollegaer. Vi søger primært til fastansættelser men også til barselsvikariat.

Arbejdstiden er fleksibel og tilpasses efter dialog og aftaler. Weekendvagt fast hver 4. weekend.

Vi er en gruppe på 35 udekørende sygeplejersker – flere med særlige fokusområder, der brænder for sygeplejen af borgerne i Ballerup Kommune. Hverdagen bærer præg af hurtige udskrivelser og komplekse borgerforløb, hvor fokus er på at arbejde rehabiliterende og forebygge genindlæggelser.