Jobannonce: Compliance & Awareness Coordinator

Nic. Christiansen Gruppen

Compliance & Awareness Coordinator

Kolding

Besidder du et skarpt overblik, og har du lyst til at arbejde med opfølgning på og koordinering af compliance hos én af nordens store aktører i bilbranchen? Så er du muligvis vores nye Compliance & Awareness Coordinator, der gennem struktureret koordinering af vores interne PPR-projekter skal bidrage til at sikre efterlevelse af regler og retningslinjer på tværs af koncernens virksomheder.

Hos Nic. Christiansen Gruppen søger vi en Compliance & Awareness Coordinator, der i samarbejde med den øvrige Process, Privacy & Risk afdeling skal facilitere og sikre intern koordinering mellem afdelingen og vores interne interessenter. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af at varetage relevante tilsyn, sikre opfølgning på igangværende Artikel 30 processer, koordinere og planlægge awareness-aktiviteter samt være den primære administrationsansvarlige for kontraktstyring, herunder opfølgning og arkivering.