Jobannonce: Ansvarsbevidst teamleder til mikrobiologisk afdeling

Eurofins Steins Laboratorium A/S

Ansvarsbevidst teamleder til mikrobiologisk afdeling

Eurofins mikrobiologiske afdeling består af 60 fagligt dygtige og dedikerede medarbejdere som hver især bidrager til vores kunders tilfredshed, ved at levere korrekte resultater til aftalt tid.

Til et af vores teams i produktionslaboratoriet, som består af 17 medarbejdere, hvor vi analyserer foder, vand og fødevarer for diverse mikrobiologiske parametre, søger vi en tillidsvækkende teamleder som går forrest, når det drejer sig om at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på engagement, samarbejde og arbejdsglæde.

Du vil som teamleder for vores laboranter og laboratorieassistenter have til opgave at sikre et flow i driften og overholdelse af leveringstider. Det vil du gøre ved at stå for den daglige koordinering i afdelingen samtidig med, at du deltager aktivt i produktionen.

Eurofins Steins Laboratorium A/S