Jobannonce: Tysktalende salgselever

Gem
BESTSELLER

Tysktalende salgselever

Brande

Kan du tale tysk, og brænder du for at tage en 2-årig uddannelse som salgselev hos en international modevirksomhed?

Så har vi muligheden for at give dig en spændende og udbytterig to-årig uddannelse som salgselev på vores centraleuropæiske markeder med fokus på Tyskland.

Vi sørger for, at du som salgselev kommer godt fra start og udvikler dig både personligt og fagligt. Uddannelsen er praktisk orienteret og giver dig mulighed for at få værdifuld hands-on erfaring med vores processer og opgaver. I løbet af din to års uddannelse vil du deltage i ni skolemoduler af en uges varighed, som vil foregå med overnatning på vores Campus i Brande sammen med andre salgselever på BESTSELLER. Her vil de fedeste rammer give dig mulighed for at dygtigøre dig inden for fag som produktkendskab, international handel, space-management, salgsplanlægning m.m.