Jobannonce: Områdeleder til dagtilbudsområdet

Rudersdal Kommune

Områdeleder til dagtilbudsområdet

Birkerød

Kan du forene faglighed og ledelse - til gavn for børnene? Kan du bygge bro mellem hverdagens praksis og helhedspræget, strategisk udvikling? Kan du motivere og skabe følgeskab og samtidig skære igennem, når det er nødvendigt? Så er stillingen som områdeleder i Rudersdal Kommune måske noget for dig.

Som områdeleder har du fokus på kerneydelsen: Børnenes læring og trivsel og den daglige praksis med at sikre dagtilbud af høj kvalitet. Du har også indflydelse på udmøntningen af visioner og rammer for hele dagtilbudsområdet i kommunen.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du bliver en del af et områdelederteam på fem områdeledere. Du får gode muligheder for at præge udviklingen i det nye område. Du skaber under alle omstændigheder resultater gennem din ledelse af andre ledere.