Jobannonce: Midtbyens Gymnasium søger lærer til teknikfag A (byggeri og energi)

Gem
Mercantec

Midtbyens Gymnasium søger lærer til teknikfag A (byggeri og energi)

Viborg

Midtbyens Gymnasium søger en underviser til ”teknikfag A byggeri og energi” på HTX.

Der er tale om en deltidsstilling på ca. 16 timer pr. uge. Stillingen er tidsbegrænset fra 1. januar 2021 til 30. juni 2021.

Vi søger en underviser, som har både teoretisk og praktisk erfaring med emnet. Du har en uddannelsesmæssig baggrund som fx bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller arkitekt, og du har meget gerne nogle års erhvervserfaring, hvor du har haft mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis.

Du har ikke nødvendigvis prøvet at undervise før, men du har pædagogisk interesse, og du har lyst til at arbejde med unge mennesker. Som person er du kommunikativ og kontaktskabende, du har gode samarbejdsevner, og du indgår gerne i teams på tværs af faggrænser. Du evner at skabe relationer, og du har en fleksibel tilgang til opgaverne.