Jobannonce: Afløsere søges til hverdage og weekender til hjemmeplejen

Vallensbæk Kommune

Afløsere søges til hverdage og weekender til hjemmeplejen

Du skal kunne yde hjælp til lettere pleje-omsorgsopgaver samt praktisk bistand til borgere i eget hjem. Vi vil sikre en grundig oplæring til opgaverne.

Du har en sundhedsfaglig baggrund, eller er under uddannelse og gerne med erfaring fra hjemmeplejen eller plejehjem. Du rummer empati, engagement og har de rette egenskaber til glæde og gavn for vores borger.

I Vallensbæk Kommune vil vi noget med vores arbejde – Vi vil bidrage til borgernes gode liv. Vi arbejder ambitiøst med fokus på kerneydelsen hos borgerne, med rehabiliterende tilgang, støttende og vejledende tilgang falder os naturligt i samarbejde med borgeren og pårørende. Vi har fokus på og efterlever det gode arbejdsmiljø. Hos os er umiddelbarhed, ligeværdighed og humor vigtige menneskelige værdier.