Jobannonce: SSA og SSH søges primært til dagvagt i Hjemmeplejen Syd

Stevns Kommune

SSA og SSH søges primært til dagvagt i Hjemmeplejen Syd

Store Heddinge

Hjemmeplejen i Stevns Kommune er i rivende udvikling og vækst.

Vi søger nye kollegaer, som vil være en del af denne spændende udvikling, som er i fuld gang og som kommer til at foregå i hele 2021 og årene frem.

Kan du forestille dig en hverdag, hvor der er styr på dit grundrul, vagtplaner som er i tråd med de behov der er for fremmøde hver dag, og køreruter der sikrer kontinuitet i forhold til, at du kan komme hos de samme borgere hver dag og som er tilpasset opgaverne, så du får tid til borgerne i stedet for at bruge din tid unødigt på landevejen.

Du er med til, sammen med din leder, at få disse ting til at gå op i en højere enhed på faste morgenmøder og ugentlige holdmøder, hvor det tværfaglige samarbejde vil være med til at styrke kontinuiteten hos borgerne og øge den faglige kvalitet i den pleje og omsorg, du leverer hos borgerne.