Jobannonce: Lønspecialister

Azets Insight A/S

Lønspecialister

Herlev

Azets er i rivende udvikling, og vores vækst giver plads til flere dygtige lønspecialister til vores kontor i Herlev – kollegaer der deler vores ambition om at forblive Danmarks nok bedste lønafdeling.

Vi søger flere dygtige lønkonsulenter til at drifte vores mange gode kunders lønfunktioner – og yde dem den allerbedste service. Vi har en voksende kundeportefølje, og du vil derfor få et stort netværk samt indsigt i mange virksomheder og deres processer. Vores kunder er en lang række spændende danske og internationale private virksomheder samt kommuner og offentlige instanser.

Hos os får du mulighed for at samarbejde med branchens dygtigste medarbejdere. Vi har back-up på alle funktioner, hvilket giver en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. En udfordrende hverdag, hvor din faglighed hele tiden udvikles, selvstændig varetagelse af egne ansvarsområder og konstant udvikling af forretningen, dét er vores DNA!