Jobannonce: Sprogkurser, KTI søger underviser i grønlandsk

Grønlands Selvstyre

Sprogkurser, KTI søger underviser i grønlandsk

Sisimiut

Har du mod på at lære nye borgere i Grønland grønlandsk og interesse for at udvikle og nytænke grønlandsk som sprogfag? Så er det dig, vi søger til vores stilling som grønlandskunderviser hos Sprogkurser, KTI i Sisimiut.

Som underviser hos Sprogkurser, KTI har du den kreative og spændende sprogundervisning i fokus. Du er klar til at møde kursisterne på deres niveau og til at vejlede dem på deres vej mod at kunne begå sig på grønlandsk.

Vores kursister er voksne, der ønsker at opkvalificere sig sprogligt. Grønlandskkurserne er p.t. primært for udlændinge, der arbejder i Grønland, men som endnu ikke kan sproget, eller kan lidt, men ikke er flydende. Det vil være en fordel, hvis du har en alsidig erfaring med grønlandskundervisning.

Det primære arbejdssted er Sisimiut, da vi prioriterer at afholde vores kurser lokalt. Der vil dog være rejsetid forbundet med stillingen, da vi dækker hele Grønland.

Grønlands Selvstyre