Jobannonce: Production Supervisor, hverdag - aften/nat

ConvaTec, Infusion Care

Production Supervisor, hverdag - aften/nat

Osted

Drives du af en spændende og forandringspræget hverdag i en travl driftsorganisation? Finder du løbende udvikling og forbedring af arbejdsgange og medarbejderkompetencer til optimal udnyttelse af ressourcer interessant? Har du et ønske om at arbejde i en verdensomspændende virksomhed, som har specialiseret sig i behandling af kroniske sygdomme såsom Diabetes og Parkinsons? Hvis ja, er du måske vores nye Production Supervisor.

Du vil få ansvar for vores operatører og industrioperatørelever på hverdag - aften-/nathold med reference til Associate Director, Manufacturing og vil skulle samarbejde og koordinere med Produktionsleder for dagholdet omkring den daglige driftsplanlægning. Der arbejdes i medstyrende teams i produktionen og du vil have ansvaret for at støtte, til at de fungerer.