Jobannonce: Afdelingen for Teknik og Tilsyn i Råstofstyrelsen søger ny medarbejder

Grønlands Selvstyre

Afdelingen for Teknik og Tilsyn i Råstofstyrelsen søger ny medarbejder

Nuuk

Har du lyst til at arbejde i en internationalt præget organisation, som tager hånd om mineralefterforskning og -udnyttelse? Vil du være med til at sikre, at udnyttelse af råstoffer i Grønland foretages forsvarligt mht. sikkerhed og sundhed? Så er et job som ingeniør/geolog/naturvidenskabelig akademiker i Afdeling for Teknik og Tilsyn noget for dig!

Den høje interesse fra råstofindustrien betyder, at omfanget af opgaver stiger, derfor spiller Råstofstyrelsen en nøglerolle i denne udvikling, som du kan være en del af. Afdelingen for Teknik & Tilsyn har ansvar for de tekniske myndighedsopgaver knyttet til de selskaber, der har ansøgt og er meddelt tilladelse til udnyttelse af en mineralforekomst, hvormed arbejdet hovedsageligt er af administrativ karakter. Desuden varetager afdelingen godkendelses- og tilsynsopgaver i forbindelse med efterforskningsaktiviteter.

Grønlands Selvstyre