Jobannonce: Altiden Netværk søger ny kollega med socialfaglig baggrund

Altiden Omsorg A/S

Altiden Netværk søger ny kollega med socialfaglig baggrund

Korsør

Drømmer du om et meningsgivende job, hvor du hver dag bidrager med indhold til en god dag for vores beboere? Er du ambitiøs, og kan du sætte den enkelte beboer i centrum og finde løsninger?

Altiden Netværk søger en dygtig kollega til vores botilbud Halsebyvej 33, 4220 Korsør til en fast stilling 37 timer ugentligt. Du skal brænde for at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne med øje for den enkeltes livskvalitet og udvikling, samt kunne skabe og fastholde en tydelig struktur til gavn for den enkelte beboer.

Botilbuddet Altiden Halsebyvej 33 henvender sig til borgere over 18 år med autismespektrum-forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser og tilknytningsforstyrrelser. Ud over diagnoserne kan beboerne have et større støttebehov grundet problemskabende adfærd. Beboerne har alle brug for trygge og individuelt strukturerede rammer for at kunne overskue hverdagen.