Jobannonce: Ikast Østre Skole søger engageret pædagogisk leder

Ikast-Brande Kommune

Ikast Østre Skole søger engageret pædagogisk leder

På Ikast Østre Skole har vi fokus på trivsel, læring og dannelse. Vores mål er, at skolens børn efter 9. klasse er livsduelige til det samfund, de træder ud i. Vi sætter derfor, sammen med den fagfaglige kerne og den personlige og sociale udvikling, fokus på de kompetencer, som vi betragter som nødvendige i fremtiden. Vi er en skole i praksisnær udvikling, som sætter fokus på det lærende fællesskab, hvor vi er nysgerrige, undersøgende og tør fejle.

Ikast Østre Skole søger ny pædagogisk leder med mulighed for stedfortræderfunktion pr. 1/2 2021. Stillingen indebærer opgaven som afdelingsleder for indskoling almen, indskoling special samt SFO. Dine kompetence- og interesseområder er dog med til at forme stillingen.