Jobannonce: Tillidsskabende kontrolmedarbejder til afgiftsområdet

Skattestyrelsen

Tillidsskabende kontrolmedarbejder til afgiftsområdet

Taastrup

Vil du være med til at skabe fundamentet for finansieringen af det danske velfærdssamfund? Og trives du i en myndighedsrolle, hvor du med tillidsbaseret dialog og høj faglighed er med til at sikre, at virksomhederne betaler korrekte afgifter til tiden?

Du vil blive del af et team som arbejder med kontrol, revision og vejledning i forhold til virksomheders afregning af Energi- og miljøafgifter. Dine arbejdsdage vil veksle mellem dage på kontoret og dage med kontrolbesøg ude i virksomheder, hvor du samarbejder med deres medarbejdere og rådgivere.

Der er tale om flere typer af kontrol- og revisionsopgaver; lige fra mindre ukomplicerede sager til store, længerevarende sager, hvor du selvstændigt kommer til at træffe afgørelser. Du vil modtage en grundig introduktion til dine arbejdsområder, og vil desuden udføre dine opgaver i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Skattestyrelsen