Jobannonce: Lodbjerggård Børnehus søger pædagog til storbørnegruppen

Stevns Kommune

Lodbjerggård Børnehus søger pædagog til storbørnegruppen

Strøby

Brænder du for udvikling i børnehøjde?
Er du en faglig dygtig og engageret pædagog, der har lyst til og mod på at blive del af et ”dreamteam” af voksne for vores kommende skolebørn? Så søg jobbet.

Vi er et hus, der vægter de nære relationer højt og arbejder som udgangspunkt fordybet i mindre grupper. Vi lægger stor vægt på, at læringsmiljøet er inkluderende og tilpasset de børnegrupper, der er i huset, og at de støtter og inspirerer børnenes kreativitet i deres fantasi og leg.

Vi arbejder fokuseret i sprogarbejdet med alle børnene, dette både i vores daglige kommunikation med børnene, også i form af dialogisk læsning, rim og remser, sang osv. I forhold til de kommende skolebørn har vi yderligere fokus på at sikre at de både læringsmæssigt og socialt er rustede til skolestart.