Jobannonce: Teamleder til Team Styring og Analyse i Afdeling for Økonomi og Personale

Vordingborg Kommune

Teamleder til Team Styring og Analyse i Afdeling for Økonomi og Personale

Vil du udvikle økonomistyringen og være leder, inspirator, sparringspartner, rollemodel og have mange andre spændende roller for et team med 9 dygtige medarbejdere. Så er jobbet her.

Vi har i år styrket økonomistyringen i Vordingborg Kommune. Vi har ansat flere controllere, vi styrker samarbejdet mellem afdelingernes økonomifunktioner og så har vi valgt at have en teamleder.

Du vil som teamleder både være personaleleder for 9 medarbejdere, udvikle kommunens økonomistyring, være koordinator i teamets store arbejdsprocesser (budget, økonomirapportering og regnskab), beregne alt omkring kommunens indtægter samt være ansvarlig for at igangsætte budgetanalyser, udvikle ledelsesinformationen og hvad der ellers måtte komme af opgaver.