Jobannonce: Tre kompetente administrative medarbejdere

FGU Trekanten

Tre kompetente administrative medarbejdere

Grindsted eller Vejle

FGU (Forberedende Grunduddannelse) er et helt nyt uddannelsestilbud for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse.

Vi søger tre administrative medarbejdere til vores skoler i henholdsvis Grindsted, Vejle (Sandagervej) og Vejle (Boulevarden). Stillingen i Grindsted er på ca. 15 timer ugentligt, hvor stillingerne i Vejle (Sandagervej) og Vejle (Boulevarden) henholdsvis er på ca. 25 timer og 30 timer ugentligt.

For alle tre stillinger gælder det, at du vil skulle beskæftige dig med et bredt udsnit af opgaver i forbindelse med studieadministration på en uddannelsesinstitution. Opgaverne er både relateret til elever, lærere, ledere og samarbejdspartnere. For stillingen på Boulevarden gælder det yderligere, at du skal beskæftige dig med økonomi og løn.