Jobannonce: Søges - bilsagkyndig til Aarhus Vest – med lyst til mere!

Applus Danmark A/S

Søges - bilsagkyndig til Aarhus Vest – med lyst til mere!

Brabrand

Haves – en stor ny og moderne synshal med to lifte, én grav til store køretøjer og rysteplader. Mange faste kunder, godt humør og fire kollegaer, som venter på dig. Vi har en hel del syn af special køretøjer, herunder blokvogne, ADR-syn, ny-registreringer på last- og personbiler.

Vi har travlt, vi har det sjovt og vi skiftes til at have tidligt fri hver fredag.

Først og fremmest skal du være noget særligt, have køretøjer og kundeservice i blodet, pondus og rygrad, for kunderne og kollegaerne er skønne, men ikke altid sådan at bide skeer med.

Du skal være uddannet bilsagkyndig og have bestået kategori 4 uddannelsen.