Jobannonce: Kompetenceenheden i Ringsted Kommune søger psykolog

Ringsted Kommune

Kompetenceenheden i Ringsted Kommune søger psykolog

Kompetenceenheden varetager Ringsted Kommunes PPR-funktion og består af 21 medarbejdere med en fælles kerneopgave ift. at understøtte det gode børneliv og deltagelse i inkluderende læringsfællesskaber.

Vi er optagede af at tænke kreativt i samarbejde med familier og samarbejdspartnere for at finde den bedste måde at skabe den gode udvikling i hver enkelt indsats.

Vi arbejder ud fra en systemisk forståelse og vores kernebidrag tager udgangspunkt i praksisnære og samskabende forløb med fokus på tidlig indsats og effekt. Der er stort råderum i opgaverne dog altid med udgangspunkt i at være med til at understøtte barnets perspektiv og mulighed for meningsfuld deltagelse i fællesskabet.

De primære opgaver vil være:

  • Konsultative, praksisnære og samskabende opgaver i dagtilbud og skoler, herunder sparring og supervision ofte i et tværfagligt samarbejde
  • Rådgivning af forældre
  • Korte samtaleforløb