Jobannonce: Teknisk sælger til nyoprettet stilling inden for B2B-salg til industrien

Jobindex A/S
Teknisk sælger til nyoprettet stilling inden for B2B-salg til industrien

Jobindex A/S søger for Petro-Chem A/S

”Du skal søge det her job, hvis du har erfaring med teknisk salg, vil sælge kvalitet, du kan stå inde for, og kan se fordelene ved at være en del af en mindre virksomhed, hvor du får stor indflydelse,” fortæller din kommende chef, adm. direktør Peter Lenthe.

Salg til industrien på Sjælland
Som teknisk sælger får du ansvar for at rådgive om og sælge vores højkvalitetssmøreolier, primært til nye kunder, men også til eksisterende inden for industrisegmentet.

Det kører som smurt for os
Du får 12 gode kolleger, der er stolte af at sælge branchens bedste olie. Samtidig vil du opleve, at vi er fælles om at lykkes og derfor også rigtig gode til at hjælpe hinanden.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra et lignende job med rådgivende teknisk salg – gerne inden for industrien.

Er du interesseret?

Jobindex A/S

Andre relevante job