Jobannonce: Dygtig og ambitiøs afdelingsleder til overbygningen

Varde Kommune

Dygtig og ambitiøs afdelingsleder til overbygningen

Vi søger en dygtig, ambitiøs og teamorienteret afdelingsleder til overbygningen på Ølgod Skole med tiltrædelse meget gerne pr. 1. november. Du skal have lyst til ledelse, mod på ledelse, og har du allerede erfaring med ledelse, vil vi se det som en fordel.

Ledelsesteamet består, udover dig, af skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder. Vi arbejder tæt sammen som team, og vi er optaget af at sætte fælles retning for den fortsatte udvikling af Ølgod Skole.

Du får, i samarbejde med det øvrige ledelsesteam, ansvar for udviklingen af den pædagogiske praksis i overbygningen, samt personaleledelsesopgaver for medarbejderne i afdelingen, ligesom du er sparringspartner i forhold til elever og gerne går i dialog med forældrene.