Jobannonce: Dygtig sygeplejerske til hyggeligt, selvejende plejehjem

Plejehjemmet AdelaideDygtig sygeplejerske til hyggeligt, selvejende plejehjem

Plejehjemmet Adelaide, Charlottenlund

Kom og vær med til arbejdet med at tænke værdighed ind i plejehjemmets dagligdag.

Vi søger en sygeplejerske i dagvagt, som vil være med til at sikre en høj sygeplejefaglig standard og give nærvær, tryghed og trivsel for Adelaides beboere.

Som sygeplejerske indgår du i et team med sygeplejersker i dag- og aftenvagt, som blandt andet skal tilrettelægge den daglige pleje, omsorg og aktivitet for beboerne. Du skal herudover koordinere samarbejdet omkring den enkelte beboer med interne og eksterne samarbejdspartnere, ligesom du er ansvarlig for at tilrettelægge og koordinere samarbejdet med pårørende. Herudover varetager du sygeplejeopgaver, og du sikrer, at dokumentationen er i overensstemmelse med gældende retningslinjer på tværs af huset.