Jobannonce: Servicetekniker, Ventilation i Odense

Kemp & Lauritzen A/S

Servicetekniker, Ventilation i Odense

Har du bred erfaring med service af ventilationsanlæg og kan du arbejde selvstændig og gå forrest? Så har vi den rette stilling for dig i vores afdeling i Odense.

Til vores ventilationsafdeling i Odense søger vi serviceteknikere inden for ventilation, med erfaring med servicearbejder og indregulering. Arbejdet omfatter bl.a. serviceeftersyn, renovering og energioptimering af eksisterende anlæg, fejlfinding og indregulering.

Du vil indgå i et dynamisk team, hvor samarbejde og humoristisk sans bliver vurderet højt. Der er tale om en udfordrende og spændende stilling med gode muligheder for at præge afdelingens udvikling.