Jobannonce: Slagterlærlinge med blod på tanden

DANISH CROWN A/S

Slagterlærlinge med blod på tanden

Sønderborg, Herning, Ringsted, Sæby eller Horsens

Her er Simon. Han er 21 år. Han trængte til at prøve noget helt nyt. Derfor blev han slagterlærling. Det er han ikke bare glad for – det er han megaglad for.

”Det er for fedt at kunne et håndværk. Og arbejde med hænderne og lære noget nyt hver dag.”

Uddannelsen veksler mellem praktik her hos os i Danish Crown og skoleophold sammen med de andre lærlinge. Du får en skræddersyet uddannelsesplan og en lærlingeansvarlig, som sørger for en god plan for dig. Du lærer at opskære, partere og slagte grise og kreaturer, men du får også en grundlæggende viden om sikkerhed, forarbejdning, kvalitets- og kødkontrol og hygiejne.

”Der er fuld fart på hver dag, og de lærlingeansvarlige er supergode til at lære fra sig. Og så er det at være slagter meget mere end at skære kød på et bånd, der kører,” fortæller Simon.

DANISH CROWN A/S