Jobannonce: Pædagogmedhjælper – 25 timer ugentligt – til Børnehuset Skamby i dagtilbudsdistrikt Søndersø

Nordfyns Kommune

Pædagogmedhjælper – 25 timer ugentligt – til Børnehuset Skamby i dagtilbudsdistrikt Søndersø

Børnehuset Skamby er et lille børnehus beliggende i udkanten af Skamby. Vi er normeret til 30 børnehavebørn i alderen 2,10-6 år, p.t. har vi 25 glade børn. Vi har store skønne udearealer med mange fysiske udfoldelsesmuligheder som vi benytter os af, uanset vejrforhold.

Vi er dagligt 5 medarbejdere hvoraf du, ligesom dem, brænder for vores pædagogiske praksis. Vi er fordelt i tre basis- og læringsgrupper og positionerer os i forskellige roller som danner rammen i vores børnehus. Hver fredag har vi dagplejens legestue i vores børnehus, dette for at lette overgangen fra dagplejen til børnehaven.

Vi har været en del af et forskningsprojekt, læringsledelse, som stiller krav til systematik, organisering og faglig refleksion over egen praksis, dette i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring.