The Army Painter
Om The Army Painter:
The Army Painter er en prisvindende dansk virksomhed bestående af dygtige medarbejdere, der udgør et passioneret team både på hovedkontoret i Skanderborg, fordelt på administration og produktion, samt på vores salgs- og kundeservicekontor i Roskilde.
Siden The Army Painter blev grundlagt i 2007, er vi blevet den største uafhængige producent i verden af maling og andre hobbyprodukter til wargaming, brætspil o.l. Vi har blandt andet lavet licensarbejde for Disney og Star Wars, Dungeons & Dragons, The Walking Dead etc.
Vi er stærkt repræsenteret internationalt med en eksport på 99% til ikke mindre end 56 lande. Salget sker både B2B via distributører og B2C via Amazon samt på egen hjemmeside.
Vi har en speciel kultur, og vi elsker både at feste og afholde arrangementer. Hos The Army Painter finder du dine nye bedste kolleger, og vi glæder os til at få dig med på teamet!
Du kan se meget mere om os her: https://www.youtube.com/watch?v=VUUvNUCVxfk samt på
www.thearmypainter.com