BDO

God rådgivning gør en forskel

Som medarbejder i BDO er du vores vigtigste ressource. Det er din viden, passion og engagement, der gør en forskel i mødet med kunden. Derfor er det vigtigt for os, kunderne og ikke mindst dig selv, at du opnår succes.

Kort om BDO

Vores revisorer, specialiserede konsulenter, faglige eksperter og øvrige dygtige medarbejdere er omdrejningspunktet, når vi rådgiver virksomheder og organisationer om, hvordan de kan udvikle og vækste deres forretning.

Vi har fokus på værdiskabende rådgivning i alle led hos de danske virksomheder og organisationer. Derfor er vores medarbejderstab sammensat af forskellige jobprofiler og specialiserede konsulenter/rådgivere med forskellige kompetenceområder. Udover de revisionsuddannede har vi for eksempel også ansat statsvidenskabelige kandidater, ingeniører, jurister, socialrådgivere, sygeplejersker, datamatikere og mange, mange flere.

  • Vi er en af landets største rådgivnings- og revisionsvirksomheder.
  • Vi blev etableret i 1903 og har i dag mere end 1.400 kolleger fordelt på 32 kontorer fordelt over hele landet.
  • Vi er 100 % danskejet og -ledet. Samtidig er vi en del af det verdensomspændende BDO-netværk, der har mere end 110.000 medarbejdere i 164 lande.
  • Vi har 5 specialiserede forretningsenheder: Privat Revision, Offentlig Revision, Moms med Told og Afgifter, Skat og Advisory.
  • Vi omsatte for over 1 milliard kr. i 2021/22.
To kvinder i dialog

Vi tænker vind/vind i forhold til din udvikling i BDO

I BDO har vi et unikt dynamisk koncept, som er vores alternativ til den traditionelle MUS-medarbejdersamtale. Vores alternativ hedder VIA DIALOG.

VIA er dobbelttydigt. På latin betyder VIA ”en vej”, og det er lige præcist, hvad konceptet handler om – VIA DIALOG er en vej til dialog om, hvordan du og BDO kan opnå gensidig succes. VIA er også en forkortelse for vores bærende værdier i BDO - nemlig Vilje, Indlevelse og Ambitioner, som vi hver dag træner for at skabe mest mulig værdi for vores kunder, for dig og for BDO.

VIA DIALOG er et dynamisk værktøj, hvor du og din leder løbende taler sammen om din udvikling, opgaver, kvalitet, performance og ikke mindst om din udvikling og trivsel i BDO. I opdaterer løbende din udviklingsplan, så du hele tiden ved, hvad der forventes af dig fra periode til periode, og hvordan BDO kan støtte din udvikling og karrieredrømme.

Trivslen i fokus

Et godt arbejdsmiljø skabes ikke af ord. Et godt arbejdsmiljø skabes af handlinger. I BDO er vi stolte af, at vores medarbejderes arbejdsglæde er i top år efter år. Dette fremgår af de årlige målinger af arbejdsglæden i BDO. Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Vi stræber hele tiden efter at udvikle BDO som en attraktiv arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed, et balanceret arbejdsliv og høj arbejdsglæde. Ud over en fantastisk holdånd på jobbet, så har vi også diverse sports- og computerklubber, der bidrager til det gode sammenhold.

Vil du være en del af BDO?

Vi vil gerne have flere dygtige best-in-class-kolleger med på holdet. Klik ind og se ledige BDO-jobs.

Vi glæder os til at høre fra dig!