Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Brødrene Dahl
Sammen leverer vi varen
Hos os får du et spændende og dynamisk job i en international byggekoncern med en solid dansk forankring inden for håndværk og handel. Her vil dedikerede og dygtige kolleger sørge for, at du kommer godt på plads i dit nye job. Vi sætter nemlig en ære i, at du let skal kunne føle dig hjemme og dermed få de bedste forudsætninger for at udfolde dine faglige og personlige kompetencer hos os. Vi har i det hele taget en stærk kultur med fokus på trivsel, arbejdsmiljø, samarbejde, diversitet, anerkendelse osv. Det ser vi, hver gang vi måler på medarbejdernes tilfredshed. Siden 2017 har vi desuden hvert år opnået den vigtige internationale certificering ”Top Employer”.
Den store variation i jobtyper og udfordringer betyder samtidig, at dine kompetencer og karrierevej hurtigt får ekstra båndbredde. Du vil opleve kolleger, der er superskarpe på salg eller måske arbejder nørdet med smarte løsninger på fremtidens store udfordringer inden for bæredygtighed. Du vil møde indkøbere, it-specialister, logistikeksperter, og mange andre, som i en travl hverdag sørger for, at vi sammen leverer varen. For varen er helt afgørende for, at vores kunder er fuldt tilfredse.
Vi er stolte af vores faglighed
Det, vi kan tilbyde, strækker sig langt ud over de ca. 150.000 varenumre i vores webshop, på hylderne i vores 53 butikker eller på vores Centrallager i Randers. Vi er nemlig i høj grad også leveringsdygtige i viden og service inden for VVS, vand & afløb, værktøj, rør& ventiler, klimaløsninger og senest nu også el. På den måde bliver vi forretningspartner med en klar interesse i, at kunderne lykkes med deres forretning. Du vil sammen med dine kolleger komme tæt på kunder og leverandører og møde dem i mange sammenhænge, vores relationer bygger på respekt, ansvarlighed og ordentlighed.
Danmarks største VVS- og VA-grossist
I Brødrene Dahl er vi en del af en stærk organisation, der indtager en markant rolle i den internationale byggebranche. Saint-Gobain er i kraft af sine ca. 166.000 medarbejdere i 75 lande i stand til at gøre en mærkbar forskel. Hvad enten det handler om at designe, producere, rådgive, sælge og distribuere materialer og tjenester, så indtager vi en position blandt de bedste og mest innovative i verden. Vi kan godt tillade os at klappe os selv på skulderen og tænke stort. Derfor er vores motto også: Sammen bygger vi en bedre verden.