Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Forsyningstilsynet
Forbrugerbeskyttelse og grøn omstilling
Som medarbejder i Forsyningstilsynet er du med til at sikre, at energisektorens monopoler leverer de bedst mulige priser og vilkår til forbrugerne, høj forsyningssikkerhed og en omkostningseffektiv grøn omstilling.
Udfordrende og meningsfulde job
I Forsyningstilsynet kan vi tilbyde udfordrende og meningsfulde job, hvor du ikke bare er med til at sikre positive resultater for samfundet og forbrugerne, men også har gode fleksible arbejdsvilkår og godt socialt fællesskab med dine kollegaer. Alt sammen i vores moderne lyse kontorlokaler og unikke have.
Uafhængig myndighed
Forsyningstilsynet er etableret af Folketinget som en uafhængighed myndighed. Vores opgave er at skabe rammer for en effektiv, sikker og innovativ el- gas- og varmeforsyning. Du får altså mulighed for at arbejde indgående med en sektor med stor samfundsmæssig betydning, og blive del af et fællesskab, hvor forbrugernes interesser, høj faglighed og godt kollegaskab er i højsædet.
Jævnligt på udkig
Vi er jævnligt på udkig efter talentfulde og dygtige jurister, økonomer og generalister, der vil kaste sig ind i arbejdet for at forsvare forbrugernes interesser i lave priser, sikker forsyning og størst mulig gevinst af de penge, der investeres i den grønne omstilling.
Tilsyn med monopoler
Vi forsvarer forbrugernes interesser gennem tilsyn med energissektorens monopolvirksomheder. Tilsynet udmønter sig i afgørelser, som f.eks. kan indeholde krav om, at selskaber skal tilbagebetale uretmæssigt opkrævede beløb til forbrugerne. Vi høster også gevinster for samfundet og forbrugerne ved at påføre el- og gasforsyningssektorens naturlige monopoler de samme incitamenter til omkostningseffektivitet, som andre konkurrenceudsatte virksomheder har.
Gennemsigtighed og bekæmpelse af misbrug
Vi er ligeledes med til at gøre markederne for el- og gashandel mere velfungerende gennem skabelse af gennemsigtighed og bekæmpelse af markedsmisbrug. Vi overvåger markederne og driver prissammenligningsportalen El-pris.dk. Vi bidrager endelig også løbende til udviklingen af reguleringen gennem vores overvågning, analyse og deltagelse i nationale og internationale udvalg og fora.
Central brik i samfundet
Vi tilbyder alt i alt job i en spændende organisation med ansvar for at føre tilsyn med en sektor, der udgør en helt central brik i det danske samfund. Det stiller høje krav til din faglighed, effektivitet og integritet. Til gengæld bliver du del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får rig mulighed for at bruge dine kompetencer og evner. Vi lægger også stor vægt på at have et godt kollegialt miljø og afholder en del sociale arrangementer. For det er nemlig vigtigt for os, at vi lærer hinanden at kende og trives i hverdagen.