ALK
ALK er en global forskningsbaseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergivaccination. Vi fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. Vi er en af verdens førende virksomheder inden for allergivaccination – en unik behandling, der reducerer allergiske symptomer og behandler årsagen til allergien.
ALK beskæftiger omkring 2.500 medarbejdere, og har datterselskaber, produktionsanlæg og distributører over hele verden. I dag er cirka 1,5 millioner mennesker i behandling med vores produkter. Vi har hovedkontor i DTU Science Park i Hørsholm, nord for København og er listet på OMX København.