Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark er en kristen social hjælpeorganisation, der hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Blå Kors Danmark blev stiftet i 1895 og var indtil 2001 en afholdsbevægelse. I dag er Blå Kors Danmark en professionelt drevet nonprofitorganisation med fokus på høj faglighed og stort hjerte, hvis formål er at hjælpe socialt udsatte mennesker i Danmark.
Blå Kors Danmark har omkring 85 sociale tilbud fordelt rundt i Danmark og derudover 55 genbrugsbutikker, der er med til at samle penge ind til hjælpearbejdet.
Blå Kors Danmark har:
- Bo- og behandlingstilbud til unge og voksne, hvor bl.a. hjemløse og mennesker med misbrugsproblemer kan få hjælp
- Støtte- og terapitilbud til børn og unge, der er vokset op i et hjem med alkohol- eller stofmisbrug
- Væresteder med hjælp til hjemløse, psykisk sårbare og ensomme
- Forskellige former for forebyggende og behandlende hjælp til pårørende fra hjem med misbrugsproblemer
- Familienetværk for udsatte familier og enlige
- Sommer- og julelejre for børn og unge
- Telefonrådgivning
Blå Kors Danmarks arbejde bygger på nærvær, faglighed og troen på nye muligheder ud fra en overbevisning om, at alle skal have et håb.