Mediq Danmark A/S

Vi er Mediq

Mediq Danmarks historie går mere end 50 år tilbage. Vi startede som en dansk, familieejet virksomhed, som sidenhen er blevet én af landets største leverandører af medicinsk udstyr og services til den danske sundhedssektor. Alt, hvad vi gør, er med patientens livskvalitet i centrum, og afsæt i vores brede sundhedsfaglige viden, fordi vi er ”at the heart of healthcare”.

Vi er en central partner i samarbejdet med hospitaler, plejehjem, hjemmesygepleje, speciallæger og almen praksis samt klinikker og virksomheder. Til private leverer vi bl.a. diabetes-, stomi- og inkontinenshjælpemidler, medicinske ernæringsprodukter samt rådgivningsforløb.

Det, som kendetegner os er, at vi er en central værdiskabende partner til sundhedssektoren. Vi beskriver det gennem vores 3 værdier, og det gør vores kultur til noget helt specielt.

Læs mere om Mediq Danmark A/S på vores hjemmesider: www.mediqdanmark.dk, www.karriereimediq.dk samt www.mediq.com. Vi er stolte af at være en af de førende Medico partnere til sundhedssektoren inden for medicinsk udstyr og relaterede services.

plejepersonale og patient

Committed to your care

Som medarbejder hos Mediq bliver du en del af et passioneret og fagligt stærkt funderet team på 200 medarbejdere, der hver eneste dag skaber værdi og tryghed for vores kunder på hospitaler og kommuner samt hos læger og borgere. Du kommer til at spille en afgørende rolle i at hjælpe os med at opfylde vores mål og forpligtelser over for vores kunder og samfundet som helhed.

Qua vores mange kollegaer med sundhedsfaglig baggrund, har vores salgsteams en bred viden. I Business Support har Mediq Danmark specialister i Marketing, Finance and Controlling, IT, Facility Services og HR, som hele tiden støtter op omkring vores forretningsstrategi. Vores Supply Chain og logistik funktion sikrer, at alle vores produkter når ud til kunderne rettidigt.

Vi vægter medarbejdertrivsel højt. Bag enhver engageret medarbejder står en god leder, som sikrer, at gode resultater går hånd i hånd med trivsel. For i Mediq lykkes vi i fællesskab, og vi er klar til at gå den ekstra mil for både hinanden, patienterne, kunderne og vores samarbejdspartnere.

Vores store fokus på medarbejderudvikling gør, at vi også kan tilbyde internationale udviklingsmuligheder.

Vi tilbyder derudover kantineordning, frugtordning, fitnesscenter, pensionsordning, sundhedsforsikring, gode parkeringsmuligheder samt rigtig gode kollegaer.

Vores kerneværdier

CARING HEART

Pleje er kernevirksomheden og det sande DNA hos os. Vi placerer patienten i hjertet af alt, vi foretager os, og bestræber os altid på at gøre en forskel. Fordi det, vi gør, gør en forskel. Vi sætter en ære i at forbedre liv – én person ad gangen.

CUSTOMER DRIVE

Kunden kommer i første række – uanset om det er kommunen, sundhedspersonalet eller patienten. Vi skaber kundeorienterede løsninger, og vi påtager os ejerskabet af deres behov. Kundedrevet virksomhed handler om at levere førsteklasses værdi med entusiasme og ambitioner.

CHAMPION SPIRIT

Vi skal agere som én organisation, for sammen kan vi opnå så meget mere. En vinderånd handler om at tro på ubegrænsede muligheder – men også om at tilpasse sig nye udfordringer, og være ivrig efter at forbedre sig hver dag. Med integritet og respekt bestræber vi os på at skabe et vinderteam.

Kan du se dig selv indgå i et team af passionerede og dedikerede medarbejdere, der hver dag skaber værdi for den danske sundhedssektor? Så send os gerne din ansøgning og dit cv.