Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse (engelsk navn: The Danish Cancer Society)[1] er Danmark største sygdomsbekæmpende organisation og Danmarks største patientforening.[2] Foreningens tre hovedområder er forskning, forebyggelse samt rådgivning og støtte til kræftpatienter og deres pårørende. Kræftens Bekæmpelse blev grundlagt i 1928 og har i dag 466.215 medlemmer (2012)[3]og over 3.000 aktive frivillige fordelt i 98 lokalforeninger.
Den har lokalforeninger og komitéer over hele landet og styres gennem et repræsentantskab af en hovedbestyrelse, et forretningsudvalg samt et præsidium. Kræftens Bekæmpelse finansierer ca. 50% af kræftforskningen i Danmark. Foreningen har rådgivningscentre over hele landet samt en gratis telefonrådgivning, Kræftlinien.[4]
Foreningens nettoindtægt i 2011 var 520,7 mio. kr.[5] Foreningens hovedindtægtskilder er arv, medlemskontingent, konkrete projekttilskud og lotterier.[5] Det offentlige tilskud til Kræftens Bekæmpelse udgjorde 5 % af indtægterne i 2011.
Udgifterne fordelte sig i 2011 på forskning (48 %), patientstøtte og lokal indsats (26 %), oplysning (19 %) og administration (7 %).[5]
Siden den 1. juni 2010 har Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør været Leif Vestergaard Pedersen. Han har tidligere været ansat som amtssygehusdirektør i Århus Amt.[6]
Kilde: http://wikipedia.org d. 15-08-2016