Din udvikling
Vi tager vores medarbejderes faglighed og løbende kompetenceudvikling meget seriøst. Vi understøtter vores medarbejdere og ledere i at tage medansvar for deres egen personlige og faglige udvikling, og vi betaler for efteruddannelse og kurser, da det er medarbejderne, der er grundlaget for EKF's fortsatte succes.
Vi udarbejder hvert år et kursuskatalog, hvor alle medarbejdere har mulighed for at melde sig til kurser af forskellig karakter, og vi samarbejder med flere uddannelsesinstitutioner om kurser, der specifikt matcher vores behov. Kompetenceudvikling i EKF foregår selvfølgelig også gennem de spændende og fagligt udfordrende projekter, du kommer til at deltage i.