Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Jyske Bank
Fagligt udfordrende arbejdsplads
Tillid, kompetence og engagement er nøgleord hos os. Vi stoler på vores medarbejdere og tror på, at stor handlefrihed giver store resultater.
Vi vil gerne vokse og gro sammen med dig, og derfor vil du blive mødt med tillid fra første dag og løbende få mere ansvar og flere udfordringer, i takt med du udvikler dig.
Det har høj prioritet for os at tilbyde faglig, personlig og ledelsesmæssig udvikling, og derfor har vi fokus på, at du klædes bedst muligt på som ny medarbejder. Vi hepper på dig hele vejen og tilbyder dig den støtte, du har brug for – både i form af anerkendelse og udviklingsmuligheder.
Du og din leder vil løbende være i dialog, og vi hjælper dig godt på vej til at udleve dine ambitioner med karrieresamtaler og læringstilbud, uanset om du stræber efter at avancere inden for dit nuværende felt, eller du ønsker at udforske nye områder. Fleksibilitet er et nøgleord, så du aftaler i dialog med din leder, hvordan I sammen får skabt de bedste rammer for dit arbejdsliv.
Det gode kollegasammenhold
Vi vil gerne tilbyde dig det bedste grundlag for succes. Det mener vi opstår bedst gennem en sund balance mellem arbejde og privatliv. Der skal være tid til det, du holder af, og der skal være plads til at lave andre ting med dine kolleger end at arbejde. Du bliver derfor en del af et sammenhold, der strækker sig ud over skrivebordet.
I vores personaleforening, Jyske Fritid, kan du invitere dine venner, familie eller kolleger til bl.a. koncerter, biografture, teater, vinsmagning og comedy - der er et væld af underholdning og sjove oplevelser, som venter på dig. Vi har også et særligt netværk (Ungenetværket) for vores yngre medarbejdere under 35 år.
Værdibaseret adfærd og ledelse
Vores værdier er vores fundament. Værdierne er en række ledetråde, som binder os sammen og styrer vores handlinger i det, vi gør over for hinanden og over for andre.
Jyske Bank var i 90'erne en af de første banker til at arbejde med værdibaseret adfærd og ledelse - som modvægt til en ledelsesstil baseret på regelstyring og kontrol. Det betyder, at ledelsen, såvel som medarbejdere, bruger vores værdisæt som et indre kompas, når der skal træffes beslutninger. Hver medarbejder oplever at have beslutningskraft, ansvar og beføjelser, som svarer til deres rolle og kompetencer.
Vi tror på, at den enkelte medarbejder både kan og vil tage ansvar for at løse egne opgaver. Hos Jyske Bank bliver du en del af et fællesskab, hvor du får mulighed for at tænke anderledes, være kreativ og innovativ: Vi kan altid blive bedre.