7 jobannoncer matcher din søgning 7 jobannoncer fundet
Vil du modtage denne slags jobannoncer på mail?
Kontorchef til Arter og Naturbeskyttelse
Vil du være med til at løse biodiversitetskrisen? Har du mod på spændende ledelsesmæssige udfordringer?
De konkrete faglige områder, du vil skulle have ansvaret for, er opgaver i forbindelse med biodiversitet og natur, særligt EU-naturbeskyttede Natura 2000-områder i Danmark både til land og på havet, spørgsmål relateret til forslag om en EU-naturgenopretningsforordning, internationale havmiljøopgaver og marin naturgenopretning, herunder etableringen af stenrev og arbejdet med at udpege naturbeskyttede områder til havs.
Få afløb for dine miljøambitioner på spildevandsområdet i Hørsholm Kommune
Til nyoprettet stilling søger vi en kollega, som vil varetage myndighedsopgaver på spildevandsområdet i Hørsholm Kommune.
Stillingen er bred, med en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med planlægning, byudvikling og de myndighedsopgaver som ligger på spildevandsområdet. Du vil desuden kommer til at have et tæt samarbejde med vores spildevandsselskab Novafos, da vi er i gang med klimatilpasningsprojekter og udrulning af separatkloakering i kommunen.
Du får stor indflydelse på tilrettelægningen af egne opgaver, i en prioritering med nærmeste kolleger.
Projektleder til Miljøvurdering og Anlægsprojekter
I rollen som projektleder til miljøvurdering og anlægsprojekter vil du primært skulle udarbejde screening og miljøvurderinger for vores anlægsprojekter. Du får ansvaret for at bidrage med faglig viden, udarbejde miljøvurdering og gennemfører mindre anlægsprojekter. Du vil være en vigtig sparringspartner for dine kolleger og sikre kvalitet i alle led af processen.
Når du bliver en del af vores team, træder du ind i en behagelig arbejdsplads, hvor respekt, ordentlighed, humor og godt humør er nøgleord. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde.
Generalist til arbejdet med at forbedre vandmiljøet i de danske vandløb
Vil du bidrage til regeringens prioriterede arbejde med at forbedre det danske vandmiljø?
Og er du klar på at udvikle ny politik, nye støtteordninger samt gennemføre analyser relateret til vandløbsområdet?
Arbejdsopgaverne vil bestå i at tilvejebringe robuste beslutningsgrundlag til ministeren, generel ministerbetjening, herunder besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, udarbejdelse af pressemateriale, interessentinddragelse, beslutningsoplæg for politiske beslutninger m.m.
Kyst- og spildevandsmedarbejder
Lyder det attraktivt at have den nordsjællandske kyst som dit arbejdsområde? Og vil du bidrage til at sikre rent vand i søer, fjord og hav i Halsnæs Kommune?
På kystområdet bliver dit ansvarsområde at vurdere ansøgninger i forhold til kystbeskyttelsesloven. På spildevandsområdet vil du i nært samarbejde med Halsnæs Forysning have fokus på at gennemføre de nye initiativer i vores spildevandsplan. Arbejdet vil omfatte behandling af tilslutnings-, udlednings-, og nedsivningstilladelser samt koordinering af miljøvurderingen af projekter.
Vi tilbyder bl.a. mulighed for hjemmearbejde en til to dage om ugen, hvis du ønsker det.
Naturvidenskabelig kundeservicemedarbejder med kommercielt mindset til Agro-laboratorium
Vi søger udadvendt og salgsorienteret kundeservicemedarbejder, til vores Agro-laboratorium, hvor vi rådgiver og servicerer kunder inden for plante- og landbrugsanalyser.
Du får en udadvendt rolle, hvor du evner at skabe tætte relationer til kunderne og deltager i kundemøder. Du kommer til at arbejde med prøvehåndtering og support, som tager udgangspunkt i teknisk/faglig rådgivning.
Grøn projekt-/driftsleder til skovrejsning og landskabsplantninger
Vil du sætte dit præg eller aftryk i det åbne land? Vil du forme fremtidens skove? Og vil du være med til at fremtidssikre miljøet? Så har vi et job, hvor du kan bidrage til at sikre drikkevandskvaliteten, biodiversiteten og mindske CO2-udledningen!
Dit faglige fokus vil primært være på planlægning og udførsel. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til og interesse for netop disse to faser.
Du kommer til at få et selvstændigt job, hvor du har stor indflydelse på, hvordan din arbejdsdag tilrettelægges med mulighed for hjemmearbejde.