Sæt fokus på jobglæden

Videoer om jobglæde fra forskellige vinkler

På Jobindex-konferencen 2019 satte vi jobglæde i fokus – både for at du som virksomhed kan bruge det som tiltrækningsparameter over for kandidaterne, men også fordi glade arbejdspladser er rare at være en del af og giver bonus på bundlinjen i form af færre sygedage og mere innovation.

Få her et bud på, hvordan 4 stærke personligheder ser jobglæde i et arbejdsperspektiv.

Mikael Kamber: Styrker og svagheder – hvad er den bedste investering?

Mikael Kamber er født i 1967 og er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1992. Han er desuden certificeret i positiv psykologi ved Dr. Tal Ben-Shahar, Wholebeing Institute, i USA i 2017. Om sig selv siger Mikael følgende:

"Har du fulgt mig lidt tættere på, så ved du måske, at jeg også har en række andre roller end nyhedsvært på TV2. Jeg har gennem årene udgivet bøger og holdt hundredvis af foredrag og kurser om arbejdsglæde, ledelse og positiv psykologi. Samtidig har jeg en fortid som topleder, både som adm. direktør og chefredaktør for JydskeVestkysten og mediedirektør i DR."

Dennis Nørmark: Når pseudoarbejde dræber arbejdsglæden

Dennis Nørmark er en kendt antropolog, forfatter, facilitator og foredragsholder. Han er kendt som en dygtig videnskabsformidler som er hyppigt medvirkende i både radio og tv – blandt andet er han fast deltager i panelet Netværket på P1 og Smagsdommerne på DR 2. Han er en åbenmundet men præcis analytiker af samfundsmæssige, politiske og kultureelle spørgsmål. Dennis holder foredrag og workshops i både det private -og offentlige erhvervsliv.