Se individet frem for den samlede masse – Anne fortæller:
Det letteste er at skære hele afdelingen over én kam og sige: ”Godt, nu gør vi alle sådan her.” Men en eller anden dag rammer realiteten – manglende trivsel, og hvor stammer det fra, og hvordan får vi det rettet op? Så jeg har lært, at afdelingen har det bedre, hvis jeg er opmærksom på behovet for fleksibilitet.
Work/life balance er jo ikke bare at sørge for, at folk ikke arbejder for meget. Det er også at sørge for, at der ikke arbejdes på en uhensigtsmæssig måde, der dræner eller i værste fald giver folk stress. Og stress har vi da prøvet at stifte bekendtskab med i min afdeling. Her har jeg også efterfølgende haft gavn af at gå op i fleksibilitet og se det enkelte individs behov og situation – for måden at komme godt tilbage i gamet på igen er ikke ens for alle.
Fleksibiliteten i hverdagen virker
Det er jo mit ansvar at få skabt rammerne, så fleksibiliteten virker. Og selvfølgelig er der udfordringer engang i mellem. Men det gør ikke så meget, for det gavner jo heller ingen, hvis jeg har en medarbejder, der er gået kold i skriveprocessen – og mere har brug for at runde dagen af tidligt, for så i stedet at bruge et par timer hjemmefra senere – hvis jeg insisterer på, at ”jamen, det kan vi ikke.”
Så jeg vil hellere arbejde med en vis portion fleksibilitet i hverdagen, hvor kvaliteten af det vi skal levere er i orden – også selvom vejen til løsningen måske ikke er den samme for alle på holdet.
Og når man har god trivsel, og medarbejdere af sig selv gerne bruger ekstra tid på jobbet, så er det også min pligt at huske dem på, at de altså gerne må tage ud og nyde livet og holde fri, når de har fri. Så det får jeg da også sagt engang imellem. Det tager jeg gerne med.
