Mekaniker/Lastbilopbygger til værksted i Taulov

Er du typen, der hellere vil skrue, montere og få tingene til at spille end at sidde stille? Kan du lide at arbejde med nye lastbiler, hvor kvaliteten skal være i orden første gang?

På vegne af vores samarbejdspartner LS Intertank søger Career | a JKS Company en mekaniker eller lastbilopbygger til deres værksted i Taulov.

Har du hænderne skruet rigtigt på – og trives du med montage og opbygning af nye lastbiler? Så er det måske dig, LS Intertank mangler.

LS Intertank driver og vedligeholder selv en stor flåde på ca. 300 enheder, og du bliver en del af et værksted, hvor kvalitet og ordentlighed er i fokus.

Dine opgaver
Du kommer primært til at arbejde med opbygning og klargøring af nye lastbiler:

  • Montage af vandvarme på lastbiler

  • Montering og tilkobling af kompressorkomponenter

  • Installation af flådestyringssystem (Astrata)

  • Tilslutning af UTA vejskatsbokse

  • Diverse montageopgaver på nye biler og trailere

  • Ad hoc-opgaver på værkstedet

Din baggrund
LS Intertank er åbne for flere indgange – det vigtigste er, at du kan dit håndværk:

  • Uddannet lastbilmekaniker, landbrugsmaskinmekaniker eller lignende

  • Alternativt erfaring med opbygning, montage eller smedearbejde

  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver

  • Du taler og forstår dansk

Det er en fordel, hvis du bor i eller omkring Fredericia/Taulov.

Det tilbyder LS Intertank

  • Et stabilt job i en virksomhed med styr på tingene

  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone

  • Mulighed for at arbejde med nyt materiel og moderne løsninger

  • En hverdag med variation og ansvar

  • Ordnede forhold og egen flåde

Arbejdstiden ligger inden for tidsrummet kl. 07.00 – 17.00.

Om LS Intertank
LS Intertank arbejder med transport af flydende gods og råder over en stor, moderne flåde, som de selv ejer og vedligeholder. Det sikrer høj kvalitet og stiller krav til de medarbejdere, der arbejder med materiellet.

Interesseret?
Rekrutteringen varetages af Career | a JKS Company. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende dit CV og ansøgning via ansøgningslinket.

Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Tina Slothuus Hansen, på tlf. 6120 0823.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex