Timelærer i Økonomi til Rytmisk Musikkonservatorium
Der søges timelærere inden for følgende områder:
Bacheloruddannelserne Performance- instrumental/vokal, Performance- sangskrivning, Musiker, Komposition og Musikproduktion:
- Musikpædagogik
- Komposition
- Kunst – og kulturstudier
- Musikjura
- Projektledelse og specialisering
- Strategi
- Økonomi
- Specialisering: Instrumental/vokal performance
- Valgfag
- Artistic Practice & Research
Ansøgere, der søger flere stillinger, skal indsende én ansøgning pr. stilling.
Økonomi – på bacheloruddannelsen Music Management Vi søger en timelærer til undervisning i faget Økonomi for efterårssemesteret 2026 på bacheloruddannelsen Music Management:
- Økonomi, 60 undervisningstimer i alt.
- Undervisningen omfatter ét forløb på uddannelsens 1. årgang, som består af et mindre hold på normalt otte studerende.
- Faget læses på to ugentlige undervisningsgange i 10 uger inden for på forhånd skemalagte flader tirsdage og torsdage i tidsrummet kl. 12:30- 15:20 i efteråret 2026 i ugerne 36-40 og 44-48.
- Undervisningen skal kunne foregå inden for de fastsatte tilrettelæggelsesmæssige rammer for faget, herunder semesterplan og skema.
Læs mere om faget og uddannelsen i studieordningen for bacheloruddannelsen Music Management.
Undervisningssproget er dansk. Undervisere på RMC forventes at kunne gennemføre undervisning på engelsk, hvor det skønnes relevant.
Om stillingen
Stillingen er tidsbegrænset og omfatter som udgangspunkt ét semester.
Stillingen ønskes besat pr. 17. august 2026.
Timelærerstillingen omfatter undervisning i det pågældende forløb med tilhørende forberedelse.
Desuden forventes timelærere også i et vist omfang at deltage i det faglige og pædagogiske udviklingsarbejde inden for fagområdet sammen med de øvrige lærere inden for området, hvilket aflønnes særskilt.
Endvidere medvirker timelæreren normalt som intern censor indenfor fagområdet, hvilket aflønnes særskilt.
Vurdering af ansøgerne
Ved konservatoriets vurdering af ansøgerne lægges der vægt på ansøgernes overvejelser om, hvordan ansøgerne vil tilrettelægge og gennemføre undervisningen samt på ansøgernes faglige og undervisningsmæssige kvalifikationer.
Ansættelsesudvalget kan ved besættelse af stillingen lægge vægt på, at undervisningen er informeret af forskningsbaseret viden. Ansættelsesudvalget kan ved besættelse af stillingerne endvidere lægge vægt på mangfoldighed indenfor fagområdet samlet set, for så vidt angår udtryksformer, metoder, indhold, videngrundlag og undervisnings- og arbejdsformer.
Ansøgning
Ansøgningen skal alene bestå af:
- Overvejelser omkring, hvordan ansøger vil tilrettelægge og gennemføre undervisningen i faget med henblik på at understøtte fagets indhold, som det er angivet i fagets fagbeskrivelse i den relevante studieordning.
Overvejelsen må gerne have karakter af forslag til en egentlig undervisningsplan for forløbet for så vidt angår indhold, metoder og undervisnings- og arbejdsform ol.
Undervisningen skal kunne foregå inden for de fastsatte tilrettelæggelsesmæssige rammer for faget, herunder semesterplan og skema.
Max. antal anslag pr. fag: 5.000.
- Kortfattet CV, omhandlende ansøgers faglige og undervisningsmæssige profil.
Max. antal anslag: 5.000.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning. Timelønnen er kr. 708,72 (niveau 1.11.2025) pr. undervisningstime inkl. forberedelse, hvortil der kommer feriegodtgørelse på 12,5%. Frigørelsesattest udstedes efter anmodning.
Rekrutteringsproces
Vi forventer at have afsluttet rekrutteringsprocessen medio juni måned.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig for Music Management-uddannelsen, Christian Taagehøj, på cta@rmc.dk
Oplysninger om RMC kan findes på www.rmc.dk.
Rytmisk Musikkonservatorium ser et mangfoldigt uddannelses- og udviklingsmiljø som en forudsætning for at kunne indfri sin vision om at skabe værdi for mennesker og samfund og bidrage til udvikling af et bæredygtigt musikliv.
RMC opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, kunstnerisk baggrund, social baggrund, etnisk baggrund og nationalitet samt individuelle psykiske og fysiske forudsætninger til at søge de ledige stillinger.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex