Sygeplejerske til Ittoqqortoormiit, Grønland (26-203)

Vil du opleve Nordøstgrønland?
Så har du muligheden for et vikariat af ca. 3 måneders varighed fra D. 22. juli 2026.

Der er tale om et meget spændende og alsidigt job.

Ittoqqortoormiit Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Sermersooq, hvor Dronning Ingrids Sundhedscenter (D.I.S.) i Nuuk er det største. Ittoqqortoormiit har ca. 350 indbyggere. I sundhedscentret er der ansat to sygeplejersker, en tolk og en rengøringsassistent.

Sundhedscentret har ikke læge fysisk til stede. Der er dog daglig kontakt til speciallæger i almen medicin i D.I.S., ligesom der konfereres med disse omkring akutte patienter i vagttiden.

Sundhedscentrets opgave er at varetage sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelse og behandling. Der kan i kortere perioder forekomme indlæggelser.

Der vil være introduktion med overlappende sygeplejerske. Man vil blive introduceret i forskellige funktioner som eksempelvis at udføre gynækologiske undersøgelser, blodprøvetagning, røntgenoptagelser og ultralydsskanninger af gravide via TEAMS med jordemoder. Der er god tid til den enkelte patient.

Der er er tale om et varierende og meget spændende job med gode muligheder for udvikling - både personligt og fagligt.

Vi søger sygeplejersker der:
  • Har bred erfaring
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har gode samarbejdsevner og er fleksibel
  • Kan lide nye udfordringer
  • Gerne kreativt tænkende


Vi tilbyder:
  • Mange forskellige og spændende udfordringer
  • Sparring med afdelingssygeplejersken med base i Nuuk. Herudover er der daglig sparring med speciallæger i Dronning Ingrids Sundhedscenter.


Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=26-203

Startdato: D. 22. juli 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 2. maj 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved oversygeplejerske Hanne Nyborg på tlf. +299 34 44 42 samt e-mail HNY@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex