Dedikeret køkkenchef til konferencehotel

Køkkenchef søges til Milling Hotel Park

Har du flair for god mad, mange gæster og styr på køkkenprocenter?

Brænder du for klassisk, velsmagende mad med et moderne twist – og trives du i et køkken med højt tempo, mange gæster og fokus på kvalitet og økonomi? Så er det måske dig, vi leder efter som køkkenchef på Milling Hotel Park.

Om Milling Hotel Park

Milling Hotel Park er et centralt beliggende konferencehotel, hvor vi dagligt byder velkommen til både forretningsgæster, konferencer, møder og selskaber. Køkkenet spiller en vigtig rolle i gæsteoplevelsen – fra morgenbuffet og frokostserveringer til middage, events og større arrangementer. Vi har mange gæster i huset og et højt aktivitetsniveau, som kræver overblik, kvalitet og effektiv drift.

Om stillingen

Som køkkenchef har du det overordnede ansvar for køý køkkenets daglige drift. Du går forrest både fagligt og ledelsesmæssigt og sikrer, at vores gæster får gode madoplevelser – uanset om det er morgenmad, frokost, aftensmad, selskaber eller konferencer.

Dine ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Daglig ledelse og udvikling af køkkenteamet

  • Menuplanlægning med fokus på kvalitet, sæson og gæstetilfredshed

  • Ansvar for varekøb, lagerstyring og køkkenprocenter

  • Sikring af høj fødevaresikkerhed og egenkontrol

  • Tæt samarbejde med hotellets konference- og restaurantteam

  • Optimering af arbejdsgange og drift i et køkken med mange covers

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet kok og evt. har erfaring som køkkenchef eller souschef

  • Har stærk faglighed og passion for god, ærlig mad

  • Trives i et konference- og hotelkøkken med mange gæster

  • Har solid forståelse for køkkenøkonomi, procenter og planlægning

  • Er en tydelig og motiverende leder

  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når det går stærkt

Vi tilbyder:

  • En central rolle på et travlt konferencehotel

  • Stor indflydelse på køkkenets udvikling og daglige drift

  • Et professionelt og uformelt arbejdsmiljø

  • Løn og vilkår efter kvalifikationer

  • En varieret hverdag med ansvar og mulighed for at sætte dit præg

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Hotelchef Claus på clundhede@millinghotels.dk.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex