Produktionsteknisk medarbejder
Vær med til at sikre kvalitet, struktur og fremdrift
Vil du spille en central rolle i at sikre høj kvalitet i produktionen gennem stærk teknisk dokumentation, struktur og løbende forbedringer?
Til Danhydra søger vi en engageret Produktionsteknisk medarbejder, der vil være en vigtig del af vores driftsorganisation og bidrage til, at vores produkter lever op til de høje standarder, vi er kendt for.
Bliv en del af en erfaren virksomhed
I mere end 30 år har Danhydra udviklet specialværktøj til nogle af de mest toneangivende aktører i vindindustrien. Gennem årtiers tæt samarbejde med markedets førende kunder har vi opbygget en dyb viden og praktisk erfaring, som i dag danner fundamentet for vores tilgang til kvalitet og pålidelighed.
Hos Danhydra arbejder vores ingeniører målrettet på at skabe værktøjsløsninger, der både flytter grænser og fungerer problemfrit gennem hele produktets levetid altid med fokus på lav totalomkostning og høj driftssikkerhed.
Vi er en full-service værktøjspartner, der følger vores kunder gennem hele processen. Og vi er stolte af, at nogle af branchens mest anerkendte virksomheder har valgt at samarbejde med os gennem mange år.
Om rollen
Som Produktionsteknisk medarbejder får du en central rolle i at sikre, at både eksisterende og ny teknisk dokumentation er korrekt, opdateret og anvendelig. Din indsats er afgørende for, at produktionen kan levere
produkter af høj kvalitet til tiden og i overensstemmelse med Danhydras standarder.
Du refererer direkte til Operations Director og arbejder tæt sammen med Operations, Engineering og øvrige nøglefunktioner i organisationen.
Dine primære ansvarsområder
I rollen vil du blandt andet være ansvarlig for:
Sikre høj kvalitet i teknisk dokumentation på tværs af 0-serien (eksisterende og nye produkter)
Drive og implementere initiativer, der understøtter fremtidige dokumentationsstandarder i produktionen
Rapportere dokumentationsændringer via EMC-processen (i samarbejde med Engineering)
Produktion og processer
Sikre, at montage- og samlingstider for standard- og kundetilpassede værktøjer er realistiske og opdaterede
Rapportere afvigelser via NCR-processen
Håndtere ændringsønsker fra produktionen og sikre tydelig feedback til relevante medarbejdere
Drift og udvikling
Drive og deltage i driftsrelaterede projekter, herunder løbende forbedringer og digitalisering
Løse ad hoc-opgaver for teamet og ledelsen
Understøtte den daglige drift i ledelsens fravær
Arbejde i overensstemmelse med Danhydras CORE-værdier
Dine beføjelser
Tage nødvendige handlinger for at sikre, at Danhydra lever op til sine forpligtelser over for interne og eksterne kunder
I samråd med Operations Director at stoppe produktionen, hvis metoder eller dokumentation ikke lever op til gældende standarder
Din profil
Vi forestiller os, at du kan sætte flueben ved følgende:
Har en solid teknisk baggrund og en relevant teknisk uddannelse
Arbejder struktureret og trives i en rolle med mange kontaktflader
Er en naturlig teamplayer med stærke kommunikations- og samarbejdsevner
Har fokus på kvalitet, forbedringer og ansvar
Trives i en hverdag, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd
Vi tilbyder
En central rolle i en professionel og teknisk stærk virksomhed
Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
Tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af organisationen
Mulighed for at præge processer, dokumentation og arbejdsgange
Faglig og personlig udvikling i en virksomhed i fortsat udvikling
Ansættelse på lokale vilkår i henhold til gældende kontraktform
Er du Danhydras nye kollega?
Er du klar til at blive en del af Danhydra og gøre en forskel i en teknisk og international virksomhed med stærke værdier? Send din ansøgning via linket.
Har du spørgsmål til stillingen eller processen?
Kontakt rekrutteringsansvarlig Henrik L. Kølbæk fra Komplex på tlf. 30 35 94 10
eller mail hk@komplex.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex