Rengøringsassistent til Hjerpsted Feriekoloni

Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. søger en rengøringsassistent til Hjerpsted Feriekoloni i perioden 7. april 2026 til den 16. oktober 2026 med 28 ugentlige timer. Enkelte opgaver i køkkenet kan forekomme.

Hjerpsted Feriekoloni er beliggende i Højer i Sønderjylland og modtager børnehavebørn fra Sydslesvig på koloniophold. Der er plads til 40 børn og 8 voksne af gangen.

Forventninger til dig:

  • Rengøringserfaring – f.eks. fra hoteller – er en stor fordel, men ikke et krav

  • Venlighed over for kollegaer og gæster

  • Du taler dansk – eller er villig til at lære det – og har kendskab til eller interesse i dansk hverdagskultur

Nærmere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til administrativ leder af Rejsekontoret, Lydia Graunke-Butz, tlf. 0049-461-5047401.

Ansøgninger med relevante bilag og angivelse af stilling og jobnummer 13462 sendes til job@skoleforeningen.org

Læs mere om Skoleforeningens behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning: Ledige stillinger/Oplysningspligt - Dansk Skoleforening (skoleforeningen.org)

Handicap er ikke en hindring. Ansøgere med handicap, der er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, har fortrinsadgang til stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex