Aktivitetsmedarbejder til Plejecenter Østermarken

Plejecenter Østermarken søger en medarbejder, der besidder en stor portion empati, professionel omsorg og humor. Du skal være med til at skabe aktiviteter og indhold i beboernes hverdag.

Plejecenter Østermarken søger en medarbejder til aktivitetsafsnittet. Her vil jobbet bestå i at lave aktiviteter sammen med beboerne og skabe indhold og glæde i hverdagen. Det kan være alt fra bagning, højtlæsning, sang, spil og alt hvad fantasien kan byde på.

Ud over aktiviteter vil der også være en koordinerende funktion i forhold til alle frivillige.

De vigtigste kvalifikationer til denne stilling vil være personlighed og glæde ved ældre mennesker, empati, gode evner i relationsarbejdet, smittende humør og stor iderigdom.

Plejecentret har 59 beboere fordelt på 6 afdelinger. 2 afdelinger forbeholdt borgere med en demenssygdom og 4 afdelinger med somatiske pladser.

Det ugentlige timetal vil være 14 fordelt på 3 hverdage.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex